• Der findes omkring 4300 biavler i Danmark.
• 90% af biavlerne er organiseret i Danmarks Biavlerforening
• 65% af biavlerne er udprægede fritidsbiavlere, medens de resterende 35 procent har biavl som deltids- eller heltidserhverv.
  Heraf er skønsmæssigt kun to procent fuldtidsbiavlere.

Bier:

• Det anslås , at der er ca. 156.000 bifamilier i Danmark.
• 40% af biavlerne anvender bier at  typen Buchfast, 21% Ligustica, 5% Carnica. den resterende del bruger andre racer eller krydsninger.
• 60% af bifamilierne findes i Jylland.
• De danske bidronninger har en høj standart på grund af et stort avlsarbejde. Der findes i dag 20 godkendte avls områder for honningbier.  

Bi produkter:

Honning, bivoks, pollen, gelé royale og propolis.
Selv om bier kan producere store mængder af disse produkter, så ligger deres største værdi, i deres rolle i planters bestøvning.

Bistik:

Bier er ikke så aggressive som hvepse, og biernes stik er normalt ikke så smertefulde som hvepsestik.
 

Økonomisk betydning:

Bier er nødvendige til bestøvning af en række afgrøder i landbrug og frugtavl. I Danmark produceres der gennemsnitlig 3000 tons honning pr. år til en værdig af ca. 60 mio. kr. det anslås at værdien af honningbiernes bestøvningsarbejde i EU er 30 til 50 gange større end værdien af honning produktionen. Det bliver for Danmarks vedkommende 1,6 til 3 mia. kr. pr år. Honningbierne har derved stor nationaløkonomisk betydning.

Økologisk betydning:

EU kommissionens "Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter" har beregnet, at der i EU findes ca. 200.000 honningbier pr. kwm. De sikre 90 % af bestøvningen for 80.000 plantearter. De resterende 10 % varetages at humlebier og solitære insekter. Hvis der ikke var honningbier, ville ca. 20.000 plantearter blive udryddet inden for ganske kort tid. Pga. symbiose ville jordbundens microflora  også uddø. De uddøde plantearter ville derefter også rive de resterende solitære insekter og talrige fugle og andre dyrearter med sig. Honningbierne opfylder derfor en økologisk funktion, som er uundværlig for hele samfundet.

I Danmark lever f.eks. drosselfugle hovedsagelig af frugt og bær, hvis mængde helt afhænger af insekt bestøvning. Silkehaler er helt afhængige af bær for at klare sig gennem vinter perioden. Fasaner og agerhøns æder bør og frø, og de fleste sangfugle lever hovedsagelig er bær, når jorden er snedækket. Desuden indgår vilde bær i rævens og grævlingens føde.

Kilde:  planteinfo.dk  , og honningbien.dk